September 2010.
Den gale hat
La Mortuacienne – en fransk limonade fra 1921, gør sit selskab med en Chartreuse – en urtefuld grøn likør. En vindrue mellem det sidste sug og en rislende kaffestråle falder elegant i den gule kaffekande – i porcelæn. Italiensk kaffe i franske kopper. Et rødt lys af voks, dufter af honning, i en Jack Daniel flaske – der forlængst er drukket. En bittersød rysten risler ned af røgsøjlen. I en arkitektonisk bue henover bordet. Skåler i røg, kaffe og likør.
Sofia Buus-Hansen
“Længe leve at vi er i live”
“Kan godt lide lyden af mine sko. Og duften af nybagt banankage.”
Til Søren Georg
Du fantaserer om blå katte. Flækker en kokosnød – drikker saften og spiser dets hvide kød. Ser på liver gennem en tragt og udvinder dens ekstrakt. Fascineres af bikubens sirlige system – og en honningkage i din mormors kagedåse.
Fairtrade, dåsemajs og en halv pizza uden ost. Tandbørste, flagstang, avispapir og kagecreme.
Vi drikker kaffe af kaffekander, niver os selv i øret med tøjklemmer. På rejse på ca….., glider let og elegant – i en bananskrald. Flygter fra en parkbetjent med posen fuld af tomme flasker. Vælter på en rød trebenet skammel og filosoferer over urynkede rosiner. For til sidst at mangle en 1 krone til billetautomaten.
Sofia Buus-Hansen
Søllerødgade blues
Fylder cigerat-etuiet med hjemmerull. Ryger hjemmerull fra cigerat-etuiet. Hører Jazz. På vores Dab-radio i køkkenet på Søllerødgade. Sviner på bordet, “imens jeg ruller mine smøger”. Slikker limstriben på det pergament-lignende tynde Rizlapapir. Rød RIZLA. Du har det i hænderne idag – mellem fingrene, de velrullede cigeratter uden filter. Drikker kaffe med mælk. Sødmælk. Af sorte kopper.
Sofia Buus-Hansen